2. juledag var der fuldt program. kl. 10 var vi inviteret til brunch hos mormor og bedstefar og om aftenen til julefrokost hos onkel Claus og Tante Kirsten. Vi vurderede at det ville blive FOR meget for hundene at komme med til begge ting, da der ville være hundeglade børn begge steder. Vi lod derfor hundene være hjemme, mens vi var hos mormor og nøjedes med at tage dem med til Ølstykke.
Her ventede 4 glade børn (3 + en legekammerat), samt farmor og Kvik. Bellis kastede sig straks over Kvik, der rynkede lidt på næsen af hende. Til vores overraskelse var Milo også glad for at se Kvik, vi troede ellers han var lidt træt af ham.
Under træet lå en fin hundekiksdåse til Bellis og pigerne havde fundet en enlig tigerfodssutsko, som de havde gemt til Bellis. Den var hun så vældig glad for at hun stort set har leget med den siden. Den dufter også så herligt af sure tæer ;o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar