fredag, oktober 05, 2007

De underlige hunde...

Turen i dag gik ned på engen ved Hundige havn. Her mødte vi først en masse gæs og ænder, der hyggede sig i stor vandpyt. Jeg er ikke engang sikker på at Bellis så dem, sådan rigtig - hun var i hvert fald temmelig upåvirket af dem. Så kom vi frem til køerne. De lå og slappede af og så vældig fredelige ud, så de var heller ikke farlige eller specielt interessante. Da den ene rejste sig og kom hen mod os, blev hun dog alligevel lidt lille... Men nysgerrigheden vandt og hun gik tættere på... Det fik dog koen til at vende om og gå... På hjemvejen mødte vi så fårene. De stod inde under et træ og Bellis havde ikke opdaget dem, hvis jeg ikke havde gået hen mod dem. Hun undrede sig meget over de lyde de kunne sige og mente vist at det var nogen underlige og ganske uinteressante hunde, så vi måtte videre...

Ingen kommentarer: