En højløbsk finke af rang!

Vi tror, Bellis er blevet højløbsk!! I hvert fald stiller hun sig meget bevidst foran Milo med rø... i op i hovedet på ham og slår halen helt til side...
Milo ved ikke helt, hvad han skal gøre - han er jo kastreret - og prøver for det meste at komme væk. Hendes ihærdighed vækker dog tilsyneladende et eller andet i ham, for da de var ude i haven i dag, hoppede han på hende!!! Heldigvis så Henrik det og fik Milo ned, inden han fandt HELT ud af det. Henrik nåede dog ikke meget mere end at vende ryggen til, førend scenariet gentog sig. Nu får de to banditter ikke lov til at være alene sammen de første par dage - Henrik må agere anstandsdame!
Det sjove er, at Milo ser ud, som om han helst er fri for hendes tilnærmelser og nærmest er lidt bange for hende, når hun er i det humør, men at han ind imellem føler sig presset af hende og hendes massive og MEGET bramfrie tilnærmelser til at hoppe på hende. Stakkels Milo...

Ermelunden

I dag har vi været på en rigtig dejlig tur i Ermelunden med Iben og hendes cavalierer; Perle, Snuggi og Lucia og Ibens veninde Mette med hendes Sophia - også en cavalier.
Vejret var pragtfuldt og Iben guidede os via Ermelundsstien til Ermelundssletten, hvor der var en lille sø, som hundene badede i. Hundene hyggede sig rigtig meget sammen og Milo nød at være ene hane i kurven og opførte sig rigtig pænt overfor alle damerne - selv Lucia, som han ellers kan have et horn i siden på. På sletten fik de smagt på eller rulle sig i de mange hestepærer, der var fra de omkring græssende heste. Jeg mente ellers, at Bellis var færdig med at spise hestepærer, men der tog jeg fejl!! Eller også var det de andre hundes dårlige indflydelse... I hvert fald havde hun fået snasket sig en god portion pærer i sig, som hun så "valgte" at kaste op i bilen på vej hjem, så hele bilen STANK af stald! Yak!!!

Ermelunden er bestemt et sted vi vil komme i igen og gå turer - der er flere borde-bænke arrangementer og blåpladser, så måske det også vil kunne bruges til en fælles-kooiker-gå-tur...?

Bellis er blevet voksen...eller???

Søndag aften opdagede vi, at Bellis var kommet i løbetid. Det var et helt tilfælde, at jeg opdagede en lille blodplet på gulvet. Så måtte vi jo lige have bunden i vejret på tøsepigen og jo den var god nok! Kønsåbningen var hævet og lignede - som Iben havde sagt - mest en aberøv, der var også en lille anelse af blod i åbningen. Ellers må vi tage hatten af for Bellis, for hun er dæleme god til at holde sig ren. Vi ser kun MEGET sjældent blod! Ikke engang når hun har sovet, er der blodigt under hende!!! Imponerende.
Vi synes ikke, hun har ændret sig. Hun virker en lille smule mere træt end ellers, men det kan også hænge sammen med, at vi jo har ferie i øjeblikket, og så får man jo ikke helt den samme søvn, som når man er alene hele dagen. Milo snuser hende ofte bagi, men ellers er han helt rolig.
Men det lille pus er altså blevet voksent, sådan da, for så vidt vi kan se, er hun mindst lige så fjollet, som hun plejer at være - og det håber vi iøvrigt fortsætter bare lidt endnu.

Kooikerdag

Vi har i dag været til den årlige kooikerdag. En dag hvor kooikere fra hele landet tager deres familie med til Langeskov på Fyn til en dag fyldt med kooikersnak, hygge og forskellige sjove og spændende indslag.
I år havde omkring 50 kooikere slået vejen forbi med deres ca. 100 voksne og et hav af børn. Ret flot synes vi selv, racen er jo ikke så stor. Dagen var præget af for-sjov-konkurrencer i Rally, Amigo og Jens' opvisning i apportering af alt fra gummistøvler over hæksakse til syltetøjsglas - FANTASTISK!!! og ikke mindst en familiekonkurrence.
Vi kom til Langeskov om i går aftes for at hjælpe med at stille diverse telte op og for ikke at skulle ALT for tidlig op her til morgen. Mens vi andre knoklede hyggede Bellis og Milo med Donna og Frida (kooikere), der også var kommet tidligt til Langeskov. Donna lagde dog ud med lige at sætte dagsordenen for Milo og den fes godt nok ind hos ham. Han var meget pleaser-agtig overfor hende. Sidst på aftenen fik vi besøg af en lille 15 uger gammel kooikerhvalp. Den syntes Bellis var rigtig sød og ville gerne lege med den, men den var og forblev til hendes store skuffelse i snor.
Vi overnattede i telt. Det er første gang Bellis prøvede det, så det var dejligt, at man måtte sove oppe hos far og mor, for der var mange nye lyde, man lige skulle vænne sig til. Det var der også for os andre, der ikke fik sovet RET meget. Byens ungdom holder til lige ved siden af pladsen og de fester HØJLYDT den hele lange nat.
Tidligt op og i gang med at gøre klar til det store ryk ind.
Selve dagen var nok ikke den sjoveste for Bellis og Milo. Mor skulle være dommer i konkurrencerne og Far fotograf, så meget af tiden måtte de sættes af ved et jordspyd, suk, kooikersuk. Men dagen bød dog på hyggelige gensyn med gamle venner - bl.a. Bellis gode veninde Martha og lidt nye venskaber blev da også knyttet. Til alt held kom ynglingssøster Bianca og hun havde taget Jennifer og Bjarne med, som var rigtig søde til at tage sig lidt af vores hunde. Bellis nød at lege med Bianca, som hun ikke har set længe - der har jo været pause i træningen. Desværre - synes Bellis - havde Bianca taget en lille ny veninde med, kooikerhvalpen Bindi. Hende var Bellis ikke altid så sød ved, vi tror at hun gerne ville have Bianca for sig selv og så Bindi som konkurrent dertil. Vi undskylder på Bellis' vegne til Bindi og Merete og takker Jennifer og Bjarne for pasning af vores forsømte hunde.
Da dagen var slut, skulle der ryddes op, evalueres lidt og ellers bare snakkes af. Vi kom først fra Langeskov ved 18-tiden og da var vores hunde HELT færdige. Der var MEGET stille i bilen på vej hjem og der har faktisk været det siden...

Du kan se flere billeder fra dagen her

Fødselsdagsfest

I morgen bliver Bellis og hendes søskende 1 år. I den anledning var Bellis, Bianca og Mirko med familie i dag inviteret ned til Brormand Tjalfe i Sorø for at fejre den store dag.
Kl. 7.45 i morges - mens vi stadig hyggede os i drømmeland - blev vi ringet op af Tjalfes mor Jane. Hun havde været dårlig med opkast hele natten og var ikke lige oplagt til at skulle holde fødselsdagsfest.

Det var jo helt foreståligt, men drøn ærgerligt. Vi lovede at give beskeden videre til Bianca og familie. Vi blev enige om, at de skulle komme ned til os i stedet, så kunne tøserne da få leget lidt. De kom ved 11-tiden og tøserne kastede sig som altid om halsen på hinanden, mens Milo kastede sig om halsen på sin ynglings Jennifer og Bjarne. Det er så dejligt at se, hvor glad han er for dem.
Bianca havde fødselsdagsgaver med til både Bellis og Milo. De fik hvert et lækkert fleecetæppe, Bellis fik et lyserødt og Milo et flot et med delfiner. Derud over var der en legeting til hver, som kan flyde, så dem må vi snart ned og prøve.

Vi gik en tur ned til stranden, hvor vi desværre ikke kunne være. Hundene må ikke komme på stranden i sommerperioden, men af og til når der ikke er nogle mennesker - typisk pga. vejret - går vi derned. Desværre var der mennesker på stranden i dag, trods det lidt overskyede vejr.
Heldigvis har vi jo indsøerne, så hundene fik badet alligevel.

Naive som vi var troede vi de ville være trætte, da vi kom hjem, men ak nej. Tøserne kører på Duracel! De pjattede og tumlede. Af og til kølede de sig lidt på de kølige fliser i skyggen.

Efter lidt te og brød mente Bjarne og Jennifer, at det var tid til at vende næsen hjemad, men Bianca var af en helt anden mening. Først måtte hun hentes ude i haven og bæres op til hovededøren. Mens de lige fik sko på var finken strøget igen. Så måtte hun atter en gang indfanges og sættes i snor. Noget slukøret traskede hun med ud af lågen, mens Bellis så betuttet efter hende. Men så var det alligevel tid til en laaang skraber!

Overnatning hos ynglingssøster Bianca

Henrik og jeg var blevet inviteret i Operaen til middag og Matador af Svigermor i går.
For at det ikke skulle blive for lang en aften alene for hundene, havde vi allieret os med Jennifer og Bjarne, vores allerbedste hundesittere, om at passe hundene. Så da udstillingen var færdig tog de hundene med hjem.

Det var første gang, at de skulle overnatte ude uden os, så vi var noget spændte på, hvordan det ville gå. Ikke så meget med Bellis, men mere med Milo. Men det gik ud over alt forventning.
Milo gik pænt med op til bilen, da Bjarne hentede ham i butikken. Ved hjælp af et par guffer fik de Milo til at hoppe op i buret i bilen. Da han var faldet lidt til, satte de Bianca op og til sidst Bellis. Alle 3 hunde sad pænt og kiggede ud hele vejen til Farum. Ingen piveri eller anden form for brok.

I Farum flyttede Milo straks ind. Han fandt straks den bold, som han havde leget meget med, sidst han var der. Han fulgte optimistisk i hælene på Jennifer for at se, om hun dog ikke skulle finde lidt frikadelle frem til ham (det får man nemlig, når man bliver passet hos Morfar og Bedstemor, så hvorfor ikke også her?) og ellers gøede han af Bjarne, hver gang han kom ind i huset (han tømte bil) - jo han var rigtig hjemme. Bellis og Bianca pjattede i haven - nu måtte de ENDELIG lege!Heller ikke da de skulle sove, var der problemer. Tøspigerne puttede i Jennifer og Bjarnes seng, mens Milo foretrak gulvet og sin vante dyne. Men ingen brok eller hjemve.
Bellis og Bianca pjattede rundt hele formiddagen. Blev det for vildt, var Milo lige inde og skælde lidt på dem - man er vel storebror. På et tidspunkt fik Bianca bidt lidt for hårdt i Bellis' øre. Så fik hun lige en ordentlig ruffel af Bellis, hvor efter hun skyndte sig at kysse Bellis lidt, Bellis tøede hurtigt, kyssede igen og så var de to finker videre i deres tøsepjat.

Vist var hundene glade for at se Henrik, da han hentede dem, men det var langtfra den panik eller overdrevne klæbrighed, vi tidligere har set hos Milo. Han tog glad i mod Henrik og lagde sig så i solen og sov lidt - fuldstændig afslappet.

Vi er utrolig lettede over, at det gik så nemt og smertefrit og super lykkelige over at have mødt så dejlige mennesker og hundepassere som Jennifer og Bjarne.

Udstilling i Brøndby

Bellis var tilmeldt udstillingen i Brøndby i juniorklassen. Ventetiden var MEGET lang, da det nok var universets langsomste dommer, der dømte. Han var 3 timer om 31 hunde!!! (normalt siger man 20 i timen +/-) Det var noget svært at holde Bellis og Bianca fra hinanden under den lange ventetid og da smækre brormand Tjalfe dukkede op som heppekor, var det helt umuligt.
Endelig blev det det Bellis og Biancas tur. Bellis har aldrig løbet SÅ flot i ringe, som der! Kanon kontakt til Henrik, smukt og kontrolleret løb. Bellissima!!!
Kritikken lød:
Udemærket størrelse og krops proportioner - en feminin helhed - godt hovedparti - næsepartiet skal blive kraftigere - korrekt stop - gode øjne og ører - smuk hals - passende vinkler fremme og bag - god brystdybde - noget kort og faldende kors - en alt for høj haleføring - udemærkede benstammer - smukke poter - god farve og pels - meget flotte bevægelser - dejligt temperament.

Vi mener nu ikke, at hverken Bellis' eller Biancas haleføring var for høj! De var jo bare glade!
Vi måtte ud med endnu en "very good", 1. præmie, 1. vinder og nichts weiter...
Bianca, der også viste sig fra sin så absolut bedste side, fik også "Very good", 1. præmie og blev 2. vinder. Stort tillykke.
Det er som om, at tøspigerne er ved at lære, at man skal arbejde først og så kommer legen bagefter. Det gjorde den til fulde i dag, da Bellis og Milo tog med Jennifer, Bjarne og Bianca hjem for at blive passet der.

Hjælpedommer ved distancesejlads

Jeg var "kommet til" at sige ja til at være "dommer" ved distancesejladsen i sejlklubben i dag. Den tjans bestod i dagens anledning kun i at "trutte" dem og notere tiden, når de krydsede mållinien. Jeg havde taget vufferne med som "hjælpedommere" og Henrik som fotograf.
Bellis elsker at komme på havnen og gå på broerne og kigge ned i vandet. Hun var fuldstændig upåvirket af truttene fra gashornet (fodboldhorn), mens Milo var tæt på at ende som et rystende espeløv. Vi håber det bliver ved at være sådan - altså med Bellis. Hun hilste pænt bådene i mål, når de sejlede forbi os ved at logre med halen. Da jeg skulle lægge hornet tilbage på skolebåden kom Bellis med ombord. Det er første gang, at hun har været ombord på en båd - ud over færgen ml. Århus og Odden. Det synes hun var rigtig spændende, men var lidt utilfreds med at bænkene i cockpittet var så glatte. Nu holder sejlerskolen ferie, så vi regner med at låne bådene lidt af og til og sejle. Det bliver spændende om Bellis kan holde sig i båden eller om hun hopper i baljen. Under alle omstændigheder køber vi en redningsvest til hende i nærmeste fremtid.
Vi sluttede af med at spise frokost i klubhuset, hvor der i dagens anledning var musik fra Hvidovre harmonika venner. De var ... udemærket, omend noget højlydte. De vil sikkert være ekstra rigtig fremragende, hvis man har en ordentlig kæp i øret!!!
Bellis charmede som altid alle de omkring siddende, mens Milo tog sig en skraber under bordet.

Klappehund på Roskilde Dyrskue

I dag har Bellis været med mig på Roskilde Dyrskue. Jeg har i dag og igår stået i DKK's stand og "solgt" Kamelklubben. De sidste år har DKK haft hundeopvisning af forskellig art, men det ville dyrskuet ikke stille plads tilrådighed for i år, så vi måtte nøjes med en lille stand.
Her stod vi to fra kamelklubben og en "Barn-og-hund" instruktør, samt en 4 hunde af forskellig race. Hundene skulle dels være trækplaster og dels klappehunde til diverse børn, der skulle lære lidt om, hvordan man skal behandle en hund. Bellis var super god at have med. Hun er jo suveræn som trækplaster, men viste sig faktisk også at være rigtig god som Barn-og-hund hund. Hun er jo meget glad for børn, så jeg var noget spændt på, om hun ville overfalde dem med kys og pjat, men hun var meget rolig og kunne ligesom mærke på børnene, hvor meget og hvor lidt hun skulle være på.
En lille dreng var meget bange for hunde. Han gik store buer uden om dem og nægtede at klappe nogen, fortalte hans mor. Tina, Barn-og-hund instruktøreren er kanon til sådanne børn. Hun snakkede med ham om alt muligt, alt i mens hun kælede med Bellis, pludselig mens de sad der og snakkede, rakte han armen ud og kælede for Bellis. Jeg er ikke sikker på, at han selv opfattede, hvad han gjorde. Jeg tror, det var automatik, mens han snakkede. Det var en helt fantastisk oplevelse. Bellis sad musse stille og lod han ae hende, så slikkede hun ham blidt, hvilket han syntes var sjovt.
Tina mente bestemt, at jeg var nødt til at blive Barn-og-hund instruktør med Bellis, fordi hun var så god, men nu klapper vi lige hesten.
Vi var kort ude at gå en tur på pladsen. Her mødte Bellis både får og geder, kaniner og høns. Fårene og gederne syntes hun var lidt store og farlige, men gedekiddene var sjove, dem ville hun gerne lege med. Kaninerne og hønsene var MEGET spændende. Henne ved slagteren charmerede hun ham til at få lidt lækkert oksekød - hun er altså en lille finke.
Det var en lang og varm dag og Bellis var MEGET træt, da vi satte næsen mod Ishøj igen. Hun havde helt klart nydt den megen opmærksomhed, men nu var der udsolgt hos den lille prima donna. Hjemme ventede en glad Milo, der havde kedet sig hele dagen uden sin elskede lillesøster at lege med. Bellis legede lidt med ham, trods sin træthed, inden hun faldt i en dyb koma på sofaen.

Mormors fødselsdag

Mormor fylder 70 i år og som altid faldt hendes fødselsdag sammen med deres ferie i time-share-lejligheden i Skagen. I år mente vi dog ikke at hun skulle snydes for en dejlig dag, så lørdag formiddag bakkede vi bilen med diverse ting og selvfølgelig hundene og kørte til Skagen for at overraske mormor.
Vi tog turen med kun en enkel tisse og spisepause undervejs. På en rasteplads i Jylland holdt Bellis hof for flere forældre med børn. Milo gider ikke børn, hvis han kan blive fri, men Bellis elsker dem og opsøger dem gerne. Men det behøvede hun slet ikke her. De kom selv hen og ville gerne klappe hende og hun nød det.
Efter en MEGET lang køretur ankom vi til Skagen ca. ½ time før Mormor og Bedstefar, der var kørt hjemmefra dagen før og taget en overnatning. Da de drejede ind på p-pladsen, stod vi klar med flag alle 4 - Henrik og jeg i hænderne og hundene i deres seler.
Mormor blev meget overrasket og glad, så det var hele turen værd.
Efter en dejlig middag gik vi en tur ned til stranden og nød en is til solnedgangen. Der var rigtig mange på stranden, så det var ikke så nemt at slippe hundene, men vi fandt et lille hjørne, hvor de kunne løbe og bade lidt. Det trængte de lidt til, for på hotellets område skal de være i snor. Mormor ledte som altid efter sten og hundene fulgte hende interesserede.
Desværre havde Henrik fået madforgiftning af den kyllingesandwich vi havde fortæret på rastepladsen, så han var ikke mange sure sild hver resten af weekenden.
Han var dog pænt med oppe og spise fødselsdagsmorgenmad søndag morgen, men derefter blev han lagt i seng. Imens nød vi andre det dejlige vejr og de smukke omgivelser. Hundene nød Mormor og Bedstefar, der altid var klar til at kæle eller dele ud af lidt guffer. Vi var nede og se solnedgangen om aftenen. Her mødte Bellis en lille pige - Gunna - som hun blev rigtig gode venner med. Om søndagen ville Gunna gerne holde Bellis (i snoren). Det fik hun naturligvis lov til og sammen løb de to rundt på stranden og gravede i sandet. Gunna har selv en Collie, men den var hjemme os mor. Det var tydeligt at hun var vandt til hunde og at hun havde et godt håndelag for dem. Gunnas far takkede meget for at hun havde måtte lege med Bellis, hvortil jeg jo kun kunne svare, at det nok nærmere var mig, der skulle takke - min hund havde leget og haft det pragtfuldt, var blevet præget på børn og var nu putteklar, alt dette mens jeg havde stået og nydt solnedgangen - skønt!!!.
Mandag formiddag satte vi næsen mod Ishøj igen. Men med en stadig sløj Henrik og mig med en influenza under opsejling måtte vi tage færgen over - 795 koster sådan en enkel tur!!!
Det blev så Bellis første sejltur. Hun syntes det var et lidt mærkeligt hus vi var kommet ind i, det snurrede, brummede og bevægede sig, men hun tog det pænt. Hun sad det meste af tiden og puttede hos os.
Endelig var vi hjemme igen og kunne slappe af.

Bellis - en A hund

Bellis var med Milo til agility i dag. Da træningen var slut og vi skulle pakke sammen, slap vi hundene løs, så de kunne løbe det sidste krudt af sig. Jeg havde lige kort trænet slalom med Bellis, inden jeg pakkede den sammen, det gik rigtig godt, den tror jeg hurtig hun bliver god til.
Da alt var pakket sammen og kun A'et manglede stillede jeg mig over til det og ventede på 3 mand mere (vi skal være 4 om at flytte det) Mens jeg stod der, kom Bellis og tog sig en tur over A'et - helt uden opfodring!!! Jeg roste hende naturligvis meget - med det resultat, at hun tog sig lidt flere ture over A'et. Milo kom til og ville også være med, så pludselig var der to hunde, der fór frem og tilbage over A'et. Milo fandt ud af, at det var sjovt at stå oppe på toppen, så der stod han længe. Efterhånden var der kommet 3 mand (kvinder) mere til A'et, så vi var klar til at flytte det. Men kunne jeg få de to tosser til at blive nede fra A'et?? Næ!! Til sidst måtte jeg sætte dem af og i "vent" (det som andre gerne kalder "bliv") Der sad de så pænt og så på, at deres nye ynglingslegetøj blev flyttet væk og dækket til med en presenning.

Dansemusen

Så var det dansedag igen. Vi kom lidt sent og noget hovedkuls afsted. Jeg sad fast i trafikken mellem Gentofte og Ishøj, og var mere end 1 ½ time om turen. Det betød, at jeg kom flyvende ind ad døren, hev hundene ud og lufte, proppede dem ind i bilen og drønnede afsted til Ølstykke. Vi kom ca. et kvarter for sent. Ikke just den bedste start på træningen for nogen af os, men Bellis tog det pænt. Hun ville som altid meget gerne lege med Bianca, men arbejdede ellers rigtig godt. Hun er meget arbejdsvillig og meget selvstændig - altså rigtig god til selv at finde på noget. Vi øvede nogle af de ting vi havde arbejdet med sidste gang, så arbejdede vi med at få hundene til at sætte forbenene op på en opvaskebalje uden at lokke eller på anden måde guide dem. Bellis har prøvet øvelsen før og var hurtigt oppe på baljen. Hun udvidede selv øvelsen til at hun skulle have alle 4 poter på baljen og senere til at hun skulle sidde på den. Da jeg vendte baljen om satte hun straks forpoterne op i den og efter lidt arbejde sad hun oppe i baljen. Vi sluttede af med at arbejde med en pind (kabelrør). Her satte hun flot poterne op på røret og gik rundt om det. Det sidste har hun prøvet før, men det første fandt hun selv på, mens jeg stod og snakkede.
Da hendes 1 ½ time var gået, fik hun lov at afreagere med Bianca. Det var så min plan at hun kunne sove mens Milo trænede. Men det passede ikke damen. Hun var godt nok træt, men hun var ikke så dygtig til at vente. Hun peb en hel del, men det var jo heller ikke hende der var på, og det passer bestemt ikke prima donnaen.

Flot start på agilitykarrieren

Idag startede Bellis karriere som agilityhund. Jeg var noget spændt på, hvordan hun ville klare det og om det overhovedet er noget for hende, men hun elsker jo fuld fart fremad, så mon ikke?
Bellis søster Bianca er også på holdet. Som altid ville de to gerne fjolle, vi valgte derfor at have et par hunde imellem os, så de ikke stod lige ved siden af hinanden. Det hjalp, men de var stadig gode til at finde hinanden mellem de andre hunde.Men både Bellis og Bianca arbejdede godt. Vi lagde ud med vippen. Her viste Bellis, at det godt kan betale sig at være lillesøster til en ag-hund ;o) Hun har jo været med Milo, siden hun var 8 uger og har prøvet lidt en gang imellem, så da vi kom hen mod vippen, løb hun glad og selvsikker op på den. Problemet med hende bliver at få hende til at stå, mens vippen vipper, ellers drøner hun bare lige ud over den.
Næste forhindring var slalommen. Den var straks svære, så den må vi øve lidt hjemme i haven. Tror det bliver lidt nemmere der - uden snoren til at kludre sig ind.









Så var timen gået og vi fandt et sted, hvor Bellis og Bianca kunne race lidt af, inden vi skulle hjem og have noget mad.

Natløb i Sorgenfri slotshave

Milos agilityklub havde arrangeret natløb i Sorgenfris slotshave med efterfølgende hygge og pølsegilde på træningspladsen. Vi startede hjemme hos Iben, Snuggi, Perle og Lucia med at grille, mens hundene tumlede lystigt i haven. Det var rigtig hyggeligt.
Da vi skulle afsted til løbet kl. 21 var hundene næsten så trætte at de næsten ikke orkede at skulle med. Vi sørgede for at komme på samme hold, Iben og os og så 2 hunde mere, en ung border collie Walter og en lille bitte havanese. Turen gennem haven var rigtig flot, det er virkelig et sted man kan anbefale - kommer man før solnedgang må hundene løbe løse (efter solnedgang går ænderne på land og skal have fred!) Posterne var ikke specielt svære, det var en fotosafari, hvor vi ved hver post skulle vælge det billede fra en billedeserie, der passede til netop den post. Det var næsten FOR nemt, især med Iben på holdet, som ofte går tur gennem haven. Der var to levende poster - en med en lille rallybane, der skulle gennemføres og en, hvor en af hundene skulle apportere en pølse og bringe så meget som muligt tilbage. Det klarede Walter i fin stil, uden så meget som at spise en bid! Tilsidst var der en quiz. Løbet var lidt tamt efter vores mening, men vi havde det meget sjovt på vejen. Vi havde fået en pandelygte, for det blev jo ret mørkt undervejs. Da vi kom tilbage på pladsen kunne Bellis ikke holde sine små øjne åbne mere til trods for en kæmpe indsats. Vi lagde hende over i bilen, mens vi hyggede med varm kakao, sodavand, øl og grillede hotdogs.
Så var vi andre også ved at være møre og vi fandt hjem til Ishøj igen efter en hyggelig aften.

Apporteringens svære kunst...

Bellis er rigtig glad for apportering og for vand. Tit når vi er nede ved stranden, har vi kastet pinde ud, som hun så er pisket ud for at hente. Da vi her i huset er modstandere af pinde, købte jeg på udstillingen i Hillerød en flydeapport til Bellis. Den skulle vi så ned og afprøve i dag nede ved den lille strand (ved indsøen). Vi havde leget lidt med den hjemme i haven, så jeg var sikker på, at hun ville hente den. Nede ved stranden startede jeg med kun at kaste den et lille stykke ud i vandet, så jeg var sikker på, at hun hentede den. Men når den ikke kom så langt ud, blandede Milo sig. Så tog han den for næsen af hende og løb med den - han har nemlig ikke fattet det der med apportering! Milo går ikke ret langt ud i vandet - helst kun til maven! Derfor valgte jeg at kaste apporten længere ud, så Bellis kunne hente den. Af uforklarlige årsager gad finke pludselig ikke hente apporten, der nu lå et godt stykke og stille og roligt blev taget af strømmen og drev længere og længere ud mod midten af søen! SUK!!! Alle forsøg på at få Bellis til at hente den, var forgæves.
Jeg var ikke just med på allerede at skulle miste min nyerhvervelse, så jeg besluttede selv at hente den - desværre var den drevet så langt ud, at der var ved at være RET dybt og så meget viking er der altså heller ikke i mig. Mens vi stod der og gode råd var dyre, mente vi alligevel, at den begyndte at drive over mod den anden bred. Henrik blev udstyret med alt, hvad vi kunne finde af kasteskyts og så kastede han, det bedste han kunne, for at få møget til at drive over på den anden side. Det lykkedes.
Imens gik jeg over på den anden side og ville prøve at få Bellis til at gå ud den vej for at hente apporten. Men det passede ikke madammen! Nå, så måtte jeg jo igen selv afklæde mig sko og strømper og gå ud. Desværre var der ikke rigtig nogen bund over på den anden side, der er tæt begroet af siv. Når man træder ud, møder man noget der umiddelbart minder om bund, men så snart der kommer lidt mere vægt på, så forsvinder bunden under en... Meget ubehageligt! Hvad gør en klog så? Jo vi måtte finde en pind eller noget, så vi kunne hive den ind mellem sivene. Jeg prøvede først med siv, men de var ikke stærke nok. Det havde du sikkert regnet ud, det havde vi også, men det var da forsøget værd. Vi måtte finde en rigtig pind. Mens Henrik var ved at fælde en hyld, fandt jeg en gammel død bjørnklos stilk. Den buede forneden og var perfekt til at rage en apport til sig gennem et hav af siv! Endelig var apporten og jeg genforenet. Mens vi havde kæmpet med apporten, havde jeg fundet en lille hundebold, som sikkert havde haft samme skæbne, som vores apport, bare med en mindre ihærdig ejer. Den blev også lige fisket op med min smarte bjørneklo - vi skulle jo have noget ud af vores anstrengelser.
Nu skulle jeg så bare finde ud af, hvor jeg havde gemt mine sko!! Dem havde jeg stillet et sted mellem sivene - men hvor? Endelig med sko, apport og bolden kunne vi komme ud af sivene. Både Bellis og jeg var lidt snavsede af det plummer, der var mellem sivene, så vi gik over til den anden lille strand og blev skyllede. Så måtte vi hellere begive os hjemad. Halvvejs gik det op for mig, at jeg havde glemt min trøje nede ved sivene. I kampens hede var den blevet for varm og derfor taget af. Nå, Henrik gik tilbage efter den. Imens legede hundene og jeg med bolden, men boldspadser som jeg jo er - ja så endte bolden i åen til trods for at jeg rent faktisk kastede den, den anden vej! (Jeg kastede den ned i jorden, hvor den ramte et hul og røg tilbage og ned i åen!) SUK!!! Hvad gør man så? Jo, man sender Bellis ned i åen efter den og helst inden far kommer tilbage og ser at hun er i åen. Bellis gik da også i åen efter bolden, men gik så op på den anden side og stod der og ville ikke over åen tilbage. Da Henrik kom måtte jeg jo gå til bekendelse, at jeg havde smidt bolden i åen og sendt Bellis ned efter den. Hun var umulig at lokker over igen, men hyggede sig på plænen på den anden side med sin bold. Så Henrik måtte gå ned til broen og kalde på hende og så tage hende med den vej. Heldigvis lugtede hun kun lidt af å og ingen af os gad gå tilbage til stranden for at skylle hende - nu måtte vi hjem og have noget mad.
Hold da op sikke en tur, hvad der blot skulle have været en lille kort badetur, blev til en helaftens forestilling med masser af aktion.

Dans på fuldtid

I dag startede vi på dans igen. Denne gang er Bellis alene om pladsen på begynderholdet, Milo har sin egen plads på det øvede hold. Bellis' ynglingssøster Bianca og hendes gode veninde kooikeren Martha er også på holdet, så Bellis havde af og til lidt besvær med at holde koncentrationen. Det trak altså meget at komme over og lege med de andre tøser.
Men ind imellem var hun rigtig god og meget samarbejdsvillig.
Hun var godt nok lidt tom i hovedet tilsidst, så det var dejligt endelig at kunne slå hjernen fra og lege med Bianca og Martha.

Udstilling i Hillerød

Bellis var på udstilling i Hillerød i dag. Hun var ikke mange sure sild værd om morgenen, da vi skulle afsted. Da vi kom der op sov hun på Henriks skød eller på et tæppe i butikken, så vi var noget spændte på, hvordan det ville gå i ringe, men regnede med, at hun nok skulle vågne, når hun mødte Bianca. Og der fik vi i den grad RET.
Bellis var fuld af krudt, da hun først kom ned til ringen, dels pga. Bianca, Jennifer og Bjarne, men også fordi Henrik løb lidt frem og tilbage med hende for at "varme lidt op". Hun har jo været i snor siden torsdag eftermiddag, så hun syntes det var VILDT fedt at få lov at løbe lidt, så hun blev helt fjollet, når Henrik løb med hende. Denne fjollethed fortsatte hun i ringen. Der skulle ellers have været en Cille imellem Bianca og Bellis i ringen, men hun dukkede ikke op, så Bellis skulle løbe bag Bianca. Det medførte at Bellis hele tiden forsøgte at komme op og "fange" Bianca og slet ikke kunne koncentrere sig om at holde kontakten med Henrik.

Bianca fik en 2. præmie eller "good", som det jo hedder nu. Bellis fik en 1. præmie eller "very good". Hendes kritik lød:
Veludviklet for alderen, godt hoved og udtryk, endnu noget hvalpet i sine bevægelser, veludviklet brystkasse, gode jordvindende bevægelser.
Det blev altså ikke til excellent og en kvalifikation til Cruft (kæmpe udstilling i England) og slet ikke til et cert, sådan som jeg havde gået joket med og efterhånden fået sat Henrik op til. Men med hendes indsats på dagen, er det nok meget ok. Dommeren (Gitte Finnich) sagde dog til Henrik, at han bare skulle blive ved, for hun (altså Bellis) skulle nok blive til noget.

Da det hele var overstået fik Bellis og Bianca lov at lege sammen. Desværre måtte de forblive i snor, der var ikke lige nogen steder, de kunne slippes, men de hyggede sig vist alligevel. Bellis var i hvert fald træt og sov resten af dagen i butikken. Af og til blev hun hevet en tur med udenfor og så var hun tændt, for der skete jo en masse og der var hunde allevegne.

Vi regner med at stille Bellis i Brøndby i slutningen af juni, så må hun gå med Københavnsvindertitlen ;o)

Tur på Vesterbro

Bellis er jo stadig i "spændetrøje", så alt luftning foregår i snor. Da Henrik i eftermiddag luftede hundene på engen, kunne de slet ikke forstå, at de ikke kunne blive sluppet, så til sidst gik han hjem med dem. Vi valgte så at køre ind på Vesterbro og søge lidt caches og så købe nogle af de super gode sandwich fra Itzi Pitzi Pizza med hjem. Hundene elsker at gå på Sønder Bouldevard, der dufter et fantastisk og de små næser går som ... trommestikker? Desværre lykkedes det mig ikke at finde nogen cache, men hundene blev kørt dejlig trætte og glemte helt, at det var snyd at de ikke måtte komme i haven, da vi kom hjem.

Bellis er kommet i "spændetrøje"

Vi havde en aftale med "vores Lone" om, at hun skulle komme og rette (ledmanipulere) Bellis i dag, så hun kan gå flot og lige (og mest af alt uden smerter), når hun skal udstilles på lørdag og forhåbentlig skal have excellent og måske et cert og en invitation til Cruft (KÆMPE udstilling i England). Lone skulle komme kl. 15, og efter at hundene er blevet rettet, skal de holdes i ro i min. 2 dage, så muskler, ledbånd m.m. kan finde på plads igen. Vi måtte derfor prøve at krutte Bellis godt af, inden Lone kom. Vi aftalte med Iben, Snuggi, Perle og Lucia, at vi skulle en tur i Geels skov, så der mødtes vi ved 12-tiden. Vi gik en dejlig lang tur, hundene hyggede sig, Bellis og Lucia løb og løb og løb. Desværre valgte Vor Herre at åbne fuldstændig for sluserne, da vi var RET langt fra p-pladsen. Iben og jeg havde selvfølgelig ikke regntøj på - Henrik havde været lidt smartere - så vi blev fuldstændig gennemblødte. Vi forsøgte ellers at finde tørvejr under nogle træer, men regnen blev forvoldsom, selv for de største og tætteste træer. Da vi endelig nåede bilerne, var der knap en tør plet på Iben og jeg - OG HUNDENE. Jeg smed bukserne og sad med et tæppe på vej hjem, jeg havde lånt af Iben, der til alt held har bilen fuld af tæpper. Iben og jeg fik dårlig sagt farvel - vi skulle bare HJEM!!! Hjemme blev vi alle tørret og satte os foran brændeovn med lidt te og en guffer til Lone kom og rettede prinsessen. Projektet med køre Bellis død, havde til alt held givet pote. Hun var RET træt og sov det meste af resten af dagen. Døren til haven forbliver lukket - skal hun ud, er det i snor!

De stakkels trætte hunde

Ja, det har været svært for de stakkels hunde at komme sig over den hårde weekend.
Mandag sov de ellers lidt længe, men så var der agility om aftenen. Henrik og Bellis var med som tilskuere og "Luciasittere". Lucia er en lille nuttet cavalier, der er "lillesøster" til en af hundene på Milos hold. Hun er 6 mdr. og hende og Henrik er dybt forelsket i hinanden. Bellis og Lucia leger godt sammen, så Henrik tager dem gerne med over i "kravlegården", så de kan lege lidt, mens Milo og Lucias søster Snuggi træner.
I går var jeg meget hjemme, så der blev ikke sovet så meget. Om aftenen var vi ude og geocache sammen med min veninde Bonnie, hendes søn Marcus på snart 8 og hans legekammerat Cecilie. De skulle se om geocaching var noget for dem - og det er det vist! Det blev til en dejlig tur i Hvissinge på 2 timer. Bellis fandt en masse musehuller og havde slet ikke tid til at gå videre.
I dag var både Henrik og jeg så "endelig" længe væk, så hundene kunne rigtig få hvilet ud. Da jeg kom hjem var de fulde af krudt og det er først nu her sent på aftenen at de er faldet ned - og i søvn.
Imorgen venter en laaang skovtur inden Lone kommer og retter Bellis, der atter engang er skæv i ryggen.Når Lone er gået ryger Bellis i spændetrøje, så hun ikke får lavet ulykker igen igen, hun skulle jo gerne se godt ud i ringen på Lørdag.

Trylleskoven

Kooikerklubbens sjællandske hvalpehold havde afslutning og den blev vanen tro afholdt i Trylleskoven. Det plejer at være rigtig hyggeligt, så på trods af at Bellis var en anelse træt efter besøget hos Søster Bianca, så stod vi tidligt op og kørte i Trylleskoven med de andre kooikere. Vi prøvede at klatre på, springe over og kravle under træstammer, lavede sit, dæk, stå på skråninger og fandt de fantastisk godbidstræer, hvor der vokser godbidder mellem barken på træstammerne. Vi sluttede af med et skjult indkald og mens de tobenede fik kaffe og kage, holdt de 4-benede frikvarter. Vi sluttede af med en badetur på stranden, men det var dog kun de 4-benede der var i.
Efter et par timers tiltrængt søvn, måtte vi atter på farten. Henriks bror havde fødselsdag og havde inviteret til kaffe og kage og senere grill.
Det blev en noget anderledes fødselsdag end beregnet, men det er en lang historie, som jeg vil skåne jer for her. Bellis legede lidt med ungerne, men var noget træt, så da Peter lagde sig i en liggestol, hoppede hun hurtigt op til ham og krøllede sig sammen. Hun var mest til at putte.

Passet hos søster Bianca

Der var generalforsamling i kooikerklubben i dag i Vejle, så for at vi kunne køre og sidde roligt og med god samvittighed, havde vi spurgt Jennifer og Bjarne, ynglingssøster Biancas forældre, om de ville passe Milo og Bellis. Det ville de heldigvis godt.
Allerede da vi drejede i mod kvarteret blev hundene urolige, peb og logrede, som om de vidste, hvor de var. De kunne ikke komme hurtig nok ud af bilen og styrtede afsted i retning af Fam. Jensens hus. De har aldrig været der før!!!
Vi blev mødt af flotte skilte på havelågen om kooikerlegeplads og et lækkert morgenbord med frisk- og hjemmelavet juice, te, brød og alt hvad hjertet kan begære. Milo faldt utrolig hurtigt til. Han fandt noget af Biancas legetøj og legede mere end vi længe har set. Finkerne Bellis og Bianca var straks i gang med de vilde lege og hyggede sig gevaldigt.









Vi var meget fortrøstningsfulde og rolige, da vi efterlod hundene i Farum for at drage til Vejle. Bellis er normalt ikke noget problem, hun falder til alle steder, men Milo er jo lidt speciel og meget mor-&-far-syg og kan blive rigtig ked af at blive efterladt - især fremmede steder. Men her virkede han ok med det.
Da vi nåede Vejle og havde hilst på de andre, ringede Jennifer og fortalte, at hundene havde det godt. Milo havde set lidt trist ud, lige da vi gik, men nu var han glad igen. Han havde sovet! Noget han ellers aldrig gør, når han er andre steder end hjemme. Et STORT tegn på tryghed. Det eneste problem var, at han ikke var meget for at gå tur. Her kunne vi berolige Jennifer med, at det var meget normalt, han vil helst ikke være for længe væk, fra der hvor han blev efterladt, HVIS nu vi skulle komme og hente ham.
Det var en hyggelig og givtig generalforsamling - ikke mindst fordi jeg blev valgt ind i bestyrelsen efter "kampvalg".
Ved 19-tiden landede vi igen i Farum. Bellis og Bianca legede i gården. Bellis havde dårlig tid til at sige hej til os. Milo kom ud inde fra køkkenet, han var glad for at se os, men slet ikke så overstrømmende panisk, som han plejer, når vi har været væk. Han skulle også hurtigt tilbage til køkkenet, hvor han "hjalp" med at lave mad. For ikke nok med at man får passet sine hunde og får morgenmad, næ der er også aftensmad, vin, kaffe og kage, hos verdens bedste hundepension. Så blev der udvekslet historier fra generalforsamlingen og fra hundenes dag.
Bellis og Bianca havde leget det meste af dagen. De var kun blevet "uvenner" en gang og der var Bellis hurtig kommet og sagt undskyld, tiltrods for, at Jennifer mente, det var Biancas skyld. De havde dog sovet et par timer, Bellis havde smidt sig midt i Jennifer og Bjarnes seng. Bianca havde set noget fornærmet til og vist syntes, at det var liiiige lidt for meget. Meget demonstrativt havde hun lagt sig helt ude på kanten, som om Bellis var ved at skubbe hende ned.
Men det bedste var nu at Jennifer fortalte, at hun var forelsket - i Milo. Hun syntes, han var helt fantastisk. Der smeltede mit hjerte, tænk, der var nogen der kunne se at min lille sære og tiltider lidt letantændelige hund er verdens dejligste! For selvfølgelig er han det, men det er bare sjældent nogen, der ser det. Vi møder så tit kommentarer som hidsigprop eller aggressiv, andre synes han er mærkelig eller bare kedelig. Men Jennifer havde set gennem det hele og set vores skønne hund. Tak Jennifer - det varmede.
Det blev sent den aften, inden vi atter fandt Ishøj, for Fam. Jensen er en fantastisk familie - både som hundesittere og som venner. Vi håber meget, at kunne få vores hunde passet en anden gang og glæder os til flere hyggelige stunder sammen.

Forsmag på AG-karriere

Først var vi en tur til træning i kooikerklubben og træne og lege. Bellis er ved at blive en lille strigle, der lige skal sætte de andre hunde på plads - lidt a la Milo gør med hende derhjemme.
Hun nåede kun lige hjem og slappe af en times tid, så skulle vi til "AGILITY-DAG" i kooikerklubben.
Desværre havde mor husket adressen forkert, så vi måtte køre noget rundt for at finde det. Det betød, at vi kom ½ time for sent, og gik derfor glip af teorien, men kom lige til praktikken. Der var sat en bane op, som de der kunne agility i forvejen kunne bruge, mens de "små" eller dem der ikke havde prøvet det før, prøvede elementerne enkelvis.
Jeg tog mig først en tur eller 2 med Milo, så han ikke følte sig helt overset. I mens kiggede Henrik og Bellis på tunnelen og nogle spring. Bellis har jo prøvet tunnelen før, men var alligevel lidt usikker på den, men hun kom da igennem et par gange. Springene måtte jeg hoppe med over, men så fattede hun det også hurtigt. Videre gik det til hjulet, flyv, slalom og til sidst en lav balance. Hjulet skulle hun lokkes igennem og flyvet startede hun med at træde på det, men næste gang var hun flot ovre. Som en lille ekstra krølle, lokkede jeg hende over A'et - ingen problemer - jo hun er klar til Agilitytræningen i uge 20.
Milo så ud til at synes at det var helt forkert med de lidt anderledes elementer de havde i Roskilde, så han var knap så god som han plejer, men vippen var for en gang skyld ikke farlig.
Så var der kaffe og lækre hjemmebagte muffins og kooikersnak.
Bellis ynglingssøster Bianca var der også og de to finker hyggede sig rigtig. Jennifer og jeg ventede lidt med kaffen og lod tøserne tumle sammen. De er bare de bedste venner og man bliver aldrig træt af at se på de to sammen.
Det var en rigtig dejlig dag og god smagsprøve på Bellis' kommende ag-karriere ;o)