Søndag aften opdagede vi, at Bellis var kommet i løbetid. Det var et helt tilfælde, at jeg opdagede en lille blodplet på gulvet. Så måtte vi jo lige have bunden i vejret på tøsepigen og jo den var god nok! Kønsåbningen var hævet og lignede - som Iben havde sagt - mest en aberøv, der var også en lille anelse af blod i åbningen. Ellers må vi tage hatten af for Bellis, for hun er dæleme god til at holde sig ren. Vi ser kun MEGET sjældent blod! Ikke engang når hun har sovet, er der blodigt under hende!!! Imponerende.
Vi synes ikke, hun har ændret sig. Hun virker en lille smule mere træt end ellers, men det kan også hænge sammen med, at vi jo har ferie i øjeblikket, og så får man jo ikke helt den samme søvn, som når man er alene hele dagen. Milo snuser hende ofte bagi, men ellers er han helt rolig.
Men det lille pus er altså blevet voksent, sådan da, for så vidt vi kan se, er hun mindst lige så fjollet, som hun plejer at være - og det håber vi iøvrigt fortsætter bare lidt endnu.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar