Overnatning hos ynglingssøster Bianca

Henrik og jeg var blevet inviteret i Operaen til middag og Matador af Svigermor i går.
For at det ikke skulle blive for lang en aften alene for hundene, havde vi allieret os med Jennifer og Bjarne, vores allerbedste hundesittere, om at passe hundene. Så da udstillingen var færdig tog de hundene med hjem.

Det var første gang, at de skulle overnatte ude uden os, så vi var noget spændte på, hvordan det ville gå. Ikke så meget med Bellis, men mere med Milo. Men det gik ud over alt forventning.
Milo gik pænt med op til bilen, da Bjarne hentede ham i butikken. Ved hjælp af et par guffer fik de Milo til at hoppe op i buret i bilen. Da han var faldet lidt til, satte de Bianca op og til sidst Bellis. Alle 3 hunde sad pænt og kiggede ud hele vejen til Farum. Ingen piveri eller anden form for brok.

I Farum flyttede Milo straks ind. Han fandt straks den bold, som han havde leget meget med, sidst han var der. Han fulgte optimistisk i hælene på Jennifer for at se, om hun dog ikke skulle finde lidt frikadelle frem til ham (det får man nemlig, når man bliver passet hos Morfar og Bedstemor, så hvorfor ikke også her?) og ellers gøede han af Bjarne, hver gang han kom ind i huset (han tømte bil) - jo han var rigtig hjemme. Bellis og Bianca pjattede i haven - nu måtte de ENDELIG lege!Heller ikke da de skulle sove, var der problemer. Tøspigerne puttede i Jennifer og Bjarnes seng, mens Milo foretrak gulvet og sin vante dyne. Men ingen brok eller hjemve.
Bellis og Bianca pjattede rundt hele formiddagen. Blev det for vildt, var Milo lige inde og skælde lidt på dem - man er vel storebror. På et tidspunkt fik Bianca bidt lidt for hårdt i Bellis' øre. Så fik hun lige en ordentlig ruffel af Bellis, hvor efter hun skyndte sig at kysse Bellis lidt, Bellis tøede hurtigt, kyssede igen og så var de to finker videre i deres tøsepjat.

Vist var hundene glade for at se Henrik, da han hentede dem, men det var langtfra den panik eller overdrevne klæbrighed, vi tidligere har set hos Milo. Han tog glad i mod Henrik og lagde sig så i solen og sov lidt - fuldstændig afslappet.

Vi er utrolig lettede over, at det gik så nemt og smertefrit og super lykkelige over at have mødt så dejlige mennesker og hundepassere som Jennifer og Bjarne.