Vi troede ellers, at det ville være Klokkeblomst (3), der ville skrige højest. Hun kan godt nok give lyd fra sig, hvis hun bliver mulet af de andre. Men nej, det blev Tulipan (3) med Anemone (4) lige i hælene der tog prisen.
Heller ikke Bellis brød sig om chipningsseancen. Vi havde ladet hende blive nede i stuen, mens chipningen stod på i køkkenet. Hun stressede dog så meget, at jeg valgte, at lade hende komme op og hilse på id-mærkeren og hans kone, men det var ikke noget hit, for hun nærmest knurrede af dem, så Henrik måtte tage hende og Milo med i haven og spille bold. Stakkels lille løvemor.
I går fik hvalpene hver en "tandbørste", som de havde fået af nogle af vores mange dejlige besøgende. Det var rigtig sødt, at de dem ligge der med hver deres lille skat.
Alle hvalpene er solgt og nu fordelt til de nye familier. Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes os, at finde 6 rigtig gode familier til vores små guldklumper. Næsten alle hvalpene har fået nye navne fra deres familier, så vi øver flittigt med hvalpene og de begynder at kende deres eget navn, men "Hvapi, hvapi, hvapiiii" er nu stadig det mest effektive.
Hvalpene skal hedde:
Løvetand - endnu ikke afgjort, muligvis Balu eller Rico
Viol - Bella
Klokkeblomst - beholder sit smukke navn
Anemone - Cocio
Lupin - Kenzo
Tulipan - Jacques
Hvalpene er faldet i søvn efter en tår mælk, men Bellis står der stadig - 2 trætte hvapier med tykke maver
Milo sikkerhedskontrollerer lige kuglekassen inden hvalpene entrerer - Hvalpene har indtaget kuglekassen
Løvetand/Bassedrengen er gået under bordet - Kenzo (Lupin) fryser vist om poterne, han har i hvert fald stukket alle 4 ned i mine sutsko
Klokkeblomst - Bassedrengen gumler tandbørste
To trætte piger, Cocio & Bella (Anemone & Viol) har fundet en blød seng - Kenzo (Lupin) putter endnu en gang med mor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar