Weekendens strabasser

Efter endnu en jævn kedelig uge, hvor hundene er blevet lidt forsømt, fordi mor har været hjemmefra i 9-10 timer om dagen og været små syg og træt, når hun kom hjem, kom endelig en spændende og udfordrende weekend.
Lørdag formiddag stod på agility. Bellis var med som tilskuer og hyggede sig gevaldigt med de andre hunde, mens der blev stillet op og pillet ned. Specielt var hun glad for Kiwi, en islandsk fårehund. De to var pot og pande og spurtede omkring og tumlede. Hun legede også lidt med Nicoline. En meget kraftig og yderst kluntet cocker, der kun med nød og næppe formår at møve sig over A'et. Bellis susede rundt om Nicoline, der gøende prøvede at følge med. Hun måtte dog hurtigt opgive og stod prustende og stønnede og kiggede efter Bellis, så jeg var helt bekymret for, at hun ville falde død om. Hun prøvede ganske kort et par gange mere at følge Speedy Conzales Bellis, men opgav hurtigt og fandt på noget andet.
Milo nød træningen og var bedre end nogen sinde tidligere. Hjemme igen havde vi sendt far til barnedåb, mens halvsløje mor kastede sig på sofaen med dynen - lige noget de to vuffer kunne bruge.
Søndag formiddag var det så dansetid -eller tricks, som holdet vi går på hedder. Da vi endelig fik parkeret bilen, kunne det ikke gå stærkt nok for de to hunde med at komme ind i hallen. Det går godt med at skiftes, der kommer lidt piberi af og til fra den der venter, men i det store hele går det godt.









Vi trænede "sætte ring på kegle". Milo er ikke fan af apportering, men fik dog ringen i munden. Bellis var super god, vi nåede til at få ringen i hen til keglen.
Så var det tid til "hop gennem hulahopring". Den er ikke så svær for nogen af dem, da vi har en hængende hjemme i haven.
Næste øvelse var "fod". Det er pladsgang på højre side. Milo har trænet det et stykke tid, men har ikke været nogen haj til det - mest pga. hans mor, der ikke har været helt så engageret i det, som i nogle af de andre øvelser. Bellis har ikke prøvet det før, men var rigtig god til det. Hun er jo en haj til kontakt og om hun går på den ene eller den anden side er hende ligegyldigt.
Så skulle hundene sidde "bamse" (sidde på numsen med forpoterne oppe) Det kan Milo til hudløshed, så han fik en pause, mens Bellis var på. Hun er ved at blive rigtig god til det. Ryggen er stærk og hun behøver ikke længere så meget støtte. Vi lavede også lidt rulleøvelser og "giv pote". Så var Bellis mør og hun fik lov at slippe, mens Milo trænede lidt længere med et par af de tidligere øvelser. Efter træningen legede hundene med en pekingeser fra holdet.
Så snart jeg åbnede bildøren sprang Bellis ind og lagde sig til at sove. Hjemme ventede te og boller til mor og hundene fik sig en velfortjent skraber.
Det må have været en god lur, for efter en time til halvanden, var de klar igen. Denne gang var det vild tumleri i haven og fangeleg.
Senere tog vi alle 4 en god hyggelig tur på stranden i blæsten. Hundene havde igen et stort energioverskud, men faldt omkuld så snart de kom hjem og havde fået mad. Nu ligger de begge og sover sødt på hver sin sofa.