Glæden varede ikke længe

Bellis' bedring varede desværre ikke ved. Sidst på søndagen begyndte hun igen at ryste, være forkvalmet, få mavesmerter og blive lidt fjern i blikket. Hun havde ingen feber, men nægtede at spise. Vi syntes det blev værre og værre og valgte tilsidst at tage til Kbh's dyrehospital. Helles vagt var desværre slut, så det var Jacob der tog i mod os.
Jacob var sat lidt ind i Bellis' forløb for selv om Helle var glad for at jeg om formiddagen kunne fortælle, at vi synes Bellis havde det bedre, så var hun tilsyneladende ikke helt tilfreds og da hun selv havde fri mandag og tirsdag, havde hun sat Jacob til at ringe til os mandag morgen, for at høre til Bellis - for som hun sagde "jeg er nok lidt pylret" ;o)
Jeg glemte vist at fortælle, at vi aftalte at Helle skulle ringe og høre status søndag - fantastisk service synes jeg!

Nå, men det var jo ikke nemt at vise Jacob, hvor syg Bellis var, for hun holdt jo naturligvis op, bedste som vi trådte ind på dyrehospitalet! Hmmm... han mærkede hende igennem, men hun viste ingen tegn på mavesmerter. Vi tog endnu en blodprøve på tøsen, for at se, om infektionstallet var faldet eller hur. Det var faldet til tæt på normalt! Men hvorfor pokker er hun så stadig skidt?
Bellis fik noget smertestillende morfin og et skud kvalmestillende og vi blev sendt hjem igen. Lige inden afgang viste Bellis alligevel sine rystelser og mavekramper - bare i "formindsket" udgave og Jacob gav os ret i, at det lignede mavesmerter, men da han så følte på hendes mave igen, var der igen ingen tegn på smerter - mystisk!

Hjemme havde Bellis fortsat ingen appetit. Hun faldt forholdsvis hurtigt i søvn, da vi gik i seng, men vågnede et par gange om natten og var ikke helt frisk. Hen på morgenen blev det rigtig slemt, hun var rigtig utilpas, øjnene kørte rundt i hovedet på hende, flere gange vendte hun det hvide ud af øjnene. Vi nåede lige at få fat på Jacob inden hans vagt sluttede, vi blev enige om, at hun måske "bare" var så træt, at hun ikke kunne fokusere mere, samt at hun nok igen var forkvalmet. Vi har selv kvalmestillende, så vi kunne give hende noget af det. Han tilbød, at vi kunne komme ind med hende, så kunne de observere hende i løbet af dagen, mens vi var på arbejde, hvis jeg var bekymret, men der er jeg nok for pylret - jeg efterlader ikke min hund "sådan et sted" med mindre det er ABSOLUT nødvendigt. Vi aftalte, at JEG observerede hende og kom med hende om nødvendigt.
Herefter ringede jeg endnu engang til mit arbejde for at sige, at jeg ikke kom. De er fantastisk søde og forstående. Vi blev enige om, at jeg skulle tage hele ugen fri - ferie, så kunne jeg slappe af og vide at jeg skulle være hos hende, og kollegerne kunne planlægge ugen og borgerne, det var vist bedre end dag for dag.
Det var en stor lettelse at få ugen fri!

Bellis var nærmest i koma hele dagen! Hun var ude at tisse om morgenen og tog sin medicin, men ellers sov hun TUNGT hele dagen. Først om eftermiddagen fik vi lidt mad i hende. Hun sov og sov og sov, skiftede nærmest ikke stilling, var bare helt væk. Appetitten kom langsomt igen og hun nåede at få et par måltider i løbet af dagen.
Natten forløb stille og roligt. Vi var nødt til at prøve om, hun kunne klare sig uden kvalmestillende, da hun ikke må få det for mange dage i træk. Ingen problemer, hun har bare sovet og set ud til, at have det ok. Til morgen var der igen god appetit og ved middagstid var hun lidt rundt i haven og så ud til at hygge sig. Hun sover mere "uroligt" eller hun skifter stilling og plads mere - hvilket i mine øjne er sundhedstegn, i hvert fald langt mere normalt end den comalignende tilstand hun var i igår. Vi håber det går fremad igen.

Imorgen er Helle tilbage på arbejde og vi har lavet en aftale om at komme derind. Måske er det for meget, nu hun har det bedre, men jeg vil gerne være på den sikre side. Forhåbentlig får vi også svar på resten af hendes prøver.