Puha, sikke en forskrækkelse vi fik os her i weekenden.
I fredags gik vi over til kun at veje hvalpene en gang om dagen, frem for to gange, som vi gjorde den første uge. Da vi vejede dem lørdag aften, havde en af hvalpene tabt sig! Åh nej, hva nu... Om natten var Bellis helt fra den. Hun vandrede rastløs rundt, peb og gravede - og her troede vi lige efterveerne var ovre... Det var ikke meget søvn jeg fik den nat. I løbet af søndagen faldt hun lidt til ro. Da vi vejede hvalpene igen, havde den der havde tabt sig taget på igen, men nu havde en ny tabt sig! Og var de nu ikke blevet lidt mere stille - sløve??? Hva pokker skete der??? Et lille nødråb til "jordemoder" Tina, som drejede vejen forbi senere på aftenen. Hun synes hvalpe så dejlige ud. Hun masserede også Bellis patter, en var lidt hård. Vi blev enige om, at se tiden an til i dag. Endnu en nat med en rastløs Bellis, pyyyyh. Her til morgen havde ingen tabt sig, men en stod i stampe. De virkede lidt kvikkere. Da jeg kom hjem i eftermiddag havde alle taget på, sikke en lettelse. Der var igen den samme liv og leben i kassen (hvis man kan sige det om 6 små orme, der egentlig ikke bevæger sig det store), Bellis virkede gladere og jeg var helt sikkert MEGET gladere og MEGET lettet. Her til aften har de næsten indhentet det forsømte, i hvert fald er de alle tilbage på kurven igen.
Tina og jeg er blevet enige om, at hvalpene har taget sig en lille off-dag, men det pjat må de gerne lade være med en anden gang.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar