torsdag, februar 24, 2011

6 par øjne kigger på os ;o)

I dag er hvalpene 2 uger gamle og deres navne blevet besluttet og papirerne sendt til DKK. Blomsterbørnene kommer til at hedde HenRikkes:

Anemone
, Klokkeblomst & Viol
Løvetand, Lupin & Tulipan


Så må vi se, hvem der ender med at hedde hvad og hvilket kaldenavn de får.

Hvalpenes tager godt på og trives fint. Mælkebaren er ikke længere åben hele tiden, så når Bellis åbner den kommer de "farende" og kæmper om de gode patter. Der bliver skubbet og maset, uden hensyn til de andre og SÅ bliver der suttet. Det er rigtig sjovt at se.
I går fik alle hvalpene øjne, så nu ser de lidt mere levende og "friske" ud. Vi er meget overraskede over, at de nærmest åbnede dem samtidig. Deres snuder er også ved at blive sort.
De øver stadig flittigt i at stå og gå, det bliver nu mest til tumlen omkring, men af og til lykkes et skridt eller to. Og så er de begyndt at sutte og smage på alt hvad de møder; hinanden, Bellis og - nå ja - dem selv ;)
Jo de er nogle værre tidsrøvere er de, man falder konstant i staver over kassen.
Der er kommet lidt mere ro over Bellis. Vi er begyndt at give hende daglig kalktilskud på opfordring fra dyrlæge Birgitte Schjøth og det ser ud til at have den ønskede effekt - deriblandt en bedre nattesøvn til os ;o)









4'eren_________________________________________ Lillepigen (3)











5'eren pjatter lidt ________________Bassedrengen (1) "kysser" Lillepigen (3)

1 kommentar:

Gitte Hansen sagde ...

Jeg kan godt forstå, I nyder at se udviklingen af de små hvalpe, men hvor går det dog hurtigt. Kan godt se, at jeg bør komme forbi og nyde dem, inden de rejser hjemmefra. Hilsen Farmor