torsdag, februar 10, 2011

6 fine blomsterbørn har set dagens lys i dag

I dag har Bellis født 6 skønne hvalpe - 3 hanner og 3 tæver.
I går tog jeg temperaturen igen kl. 13, her var den faldet yderligere til 36,9 - så den med at vente på far blev ikke just til noget. Natten blev noget urolig, Bellis lå i sengen sammen med mig, men flyttede meget rundt på sig, skrabede og gravede i underlaget mens hun peb. Jeg lå så jeg havde en hånd på hende og vågnede ved hver lille bevægelse. Af og til lå hun helt stille og slappede af - her vågnede jeg så og måtte checke at hun stadig trak vejret. Samtidig havde jeg raget noget maveonde til mig, så jeg også måtte på toilettet et par gange. Hen af morgenen begyndte Bellis at ville ud flere gange og "prutte". Ved 5 tiden begyndte hun, at sitre lidt, temperaturen var 37,17 så jeg tænkte, at opblokningen nok begyndte og at hun tidligst ville føde i eftermiddag/aften. Lidt i 7 insisterede Milo på at det var hans tur til at komme ud. Vi gik en kort tur, så jeg kunne komme hurtigt hjem og støtte Bellis. Da jeg kom hjem så jeg, at Bellis havde fået veer. Jeg fik hurtigt kontaktet min fødselshjælper Tina og hentet "fødselskurven" med alle remedierne. Bellis havde valgt at føde i vores seng, hvilket ikke kom som nogen overraskelse, jeg havde allerede investeret i vådliggerlagner! Jeg nåede dog ikke at lægge dem på før end vandet gik til første hvalp. Heldigvis var Tina på vej, men da hun kort efter arriverede kunne hun konstatere, at Bellis havde alt for svage veer. Vi gav det en chance, men da vi heller ikke kunne mærke hvalpen med fingeren, ringede vi til dyrlægen, som straks henviste os til Karlslunde Dyreklinik.
Undervejs havde vi to stop, for Bellis fik pludselig veer og vi kunne nu mærke hvalpen. Ved sidste stop havde den snude og kinder ud, men ville ikke længere - vi drønede afsted.
På Karlslunde fik Bellis et skud ve-stimulerende, hvalpen havde pæne farver, så der var en stor chance for, at den stadig var i live.
kl. 8.56 fødte Bellis en stor han på 280g
kl. 9.11 kom en tæve på 285g
kl. 9.26 en lille bitte tæve på 122g

og
kl. 9.48 endnu en tæve på 210g.
Så blev der stille, men det var tydeligt, at Bellis stadig ikke var færdig og vi kunne tydeligt mærke endnu en hvalp i hende. Hun fik derfor endnu et skud ve-stimulerende.
kl. 10.23 fødte hun en han på 208g
Så var der atter stille. Vi kunne ikke mærke flere i hende, hun hyggede sig med sine hvalpe, men af og til kom en ve. Efterveer? Hmmm... hun var nu alligevel lidt fjern i blikket. Dyrlægen gav tre valgmuligheder, scanning, røntgen eller køre hjem og se tiden an. Når jeg nu var der, så ville jeg simpel hen ikke køre hjem, førend jeg var 110% sikker på, at hun har HELT færdig, så vi valgte at lade hende scanne. Det var nok heller ikke så dumt, for langt oppe i det ene horn, lå endnu en hvalp. Hun fik endnu et skud ve-stimulerende og vi ventede, ventede og ventede. Der skete ingenting, ingen veer, ingen hvalp, intet. Tina og jeg begyndte så småt at snakke om kejsersnit - men for pokker hvor var det ærgerligt, når det nu ellers var gået så godt. Lige pludselig, mens Bellis vaskede og passede sine hvalpe kom et par veer og vupti
kl. 12.16 kom den sidste han på 207g
Alt i alt 3 hanner og 3 tæver født på 5 timer.
Med alt vel overstået puttede Tina og jeg hver 3 hvalpe ind på maven og kørte hjem. Her blev alle 7 installeret i hvalpkassen og så alle meget tilfredse ud. Alle har det godt og spiser vældigt. Den lille tæve, som så så skravlet ud er alt andet end skravlet. Hun var den første til at die og selv ikke de store kan vælte hende af. Hun har rundsave på albuerne og vil frem i livet, hun skal nok blive sjov at følge. Bellis er meget glad for sine hvalpe og nusser og vasker dem til punkt og prikke. Bellis får serveret havresuppe i kassen og spiser hver en dråber med velbehag. Hun viger ikke fra sine hvalpe og skal bæres ud for at tisse.
Vi er meget glade for at alt endte i fryd og gammen - jeg kan ikke takke Tina nok for hjælp, støtte og hyggeligt selskab - uden hende... ja, det ved jeg simpel hen ikke, men jeg er lykkelig for hun var der.
Henrik er på vej hjem fra Amsterdam. Han blev snydt for at se vores første kuld hvalpe blive født, men han glæder sig til at møde dem.
Det har været en begivenhedsrig dag og jeg er død træt - men meget meget lykkelig. Min store drøm er gået i opfyldelse og foran mig ligger 8 spændende uger, jeg kan næsten ikke vente til at følge mine små blomsterbørn.

Ps. De smukke blomsterbørn skal nok blive præsenteret snarest

1 kommentar:

Nijs Jan sagde ...

Tillykke med blomsterbørnene! Vi har også lykønsket Cody med sine døtre og sønner, men han virkede ikke særlig interesseret ... mon ikke det bliver anderledes når vi får lov til at se på hvalpene?