Vi startede igen morgenen på sofaen. Natten havde dog ikke været så slem som den første, men... Hun var med på en kort morgentur med Milo og mig - hun sad pænt på armen og kiggede sig nysgerrigt omkring.Det virker som om hun er ved at falde til, hun er i hvert fald blevet MEGET fræk! Der er godt nok MEGET forskel på at få et lille stille enebarn som Milo var, som er vant til at være alene det meste af tiden og en fra et kæmpe kuld, hvor der hele tiden skete noget. Hun er ALLE VEGNE!! Blinker man en enkelt gang er hun væk og i gang med ballade. Der skal bides i ALT! Tæpper, møbler, tæer, bukseben, blade og ikke mindst SKO - hun har total skofetisch! Diverse bidelegetøj, ben og andet er fundet frem. Hun har kastet sin kærlighed på en tørret grisetryne, som hun lykkeligt gnasker i.
Når hun er ude i haven er hun enten på vej igennem hegnet til fiskebassinet eller over til nogle røde bær, som er giftige for mennesker (og sikkert også for hunde, så de skal fjernes) Diverse afspærringer forceres på uforklarlig vis. Hun spurter rundt fra rum til rum. De 4 trin mellem stue og køkken klarer hun som ingen sag.
MEN hvor er hun dejlig - især når hun sover... ;o) Og det gør hun jo heldigvis af og til. Bedst som hun tonser rundt, falder hun om og sover så tungt at intet kan vække hende; en blitz lige i hovedet, flytten rundt på, pillen ved alle lemmer, larm... INTET kan vække hende.
Milo og Bellis prøver at finde melodien. Milo har - når det ikke kan være anderledes – accepteret, at hun er her. Hun får af og til en ordentlig røffel, nogen gange fortjent, andre gange blot fordi hun eksisterer... Hun underkaster sig ham 100% og så ved han ikke rigtig, hvad han skal stille op med hende. Lege kan de ikke finde ud af.
"Farmor" (Henriks mor) er kommet på besøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar