Sterilisation

I går blev Bellis steriliseret!!!
Det har været en svær beslutning og den har været længe undervejs.
Bellis løbetider har altid været hårde for hende og blev kun værre efter hun havde hvalpe. 3-4 uger hvor hun ligger næsten apatisk hen og ser meget meget træt og trist ud - nærmest deprimeret. Det eneste der får hende ud af hendes deprie tilstand er, når hun som en anden furie farer efter Milo, for at få ham til at holde sig laaangt fra hende - helst helt ude på den anden side af bygrænsen. Nå ja, så er der jo lige de få dage, hvor hun er højløbsk og konstant bakker enden op i hovedet på Milo.
9 uger - faktisk ofte 10-11 uger underligt nok efter føder hun i flere dage. Kradser og graver i alt, piber, halser og pjevser og er helt fra den. Milo er igen dødsens! Så pass
er hun ellers hvalpe det næste lange stykke tid - eller det er mest stjålne brugte sokker og af og til et lille tøjdyr - humørsvingningerne fortsætter og det gør hetzen mod Milo også.
Det er simpel hen synd for hende - og Milo for den sags skyld. Endvidere mener dyrlægerne, at disse hormonforandringer ikke er gode for hendes mave og immunforsvar.
Så i går gik vi den lange og tunge vej til operationsbordet. Efter en kort undersøgelse fik Bellis en beroligende indsprøjtning. Da hun skulle have foretaget skopi og biosi, virkede det beroligende mere som speed end som beroligende, men denne gang virkede det helt efter hensigten. Efter en 15 min. blev hun mere og mere usikker på benene og hovedet blev tungere og tungere. Hun kom op og sidde og putte hos mig indtil dyrlægen var klar og kunne tage hende til operation - FUCK hvor jeg hader at give hende fra mig i de situationer. Så begyndte den forfærdelige ventetid.
Efter 1½ time kom dyrlægen tilbage og fortalte, at alt var gået godt, men at opvågningen fra narkosen havde været hård for den lille fis, så hun havde fået noget at sove på, så hun kunne vågne langsommere. Det var det samme der skete sidst, så hun kan åbenbart bare ikke det der med narkose.
Yderligere en times ventetid, så kom de endelig med vores lille slatne, halvtsovende Bøllis - iført krave! Åååh det lille pus. Efter lidt instruktioner får vi lov at tage hende med hjem.
Hjemme putter vi hende på sengen med dyne på og piller kraven af - sådan en kan man altså ikke sove med på! Jeg lægger mig ved siden af hende og holder øje med hende, så det går nok.
Hun sover lidt uroligt nogle timer, så prøver vi at tage hende ud for at tisse, men hun gør ikke noget og er endnu ikke sikker på benene. Tilbage i sengen sover hun nu roligere nogen timer mere. 20.30 er hun mere sikker på benene og sulten. Hun får en lille portion mad, vand vil hun ikke have, en lille tur i haven, men stadig uden bingo. Først ved 23 tiden får hun endelig tisset og pruttet, men vand vil hun stadig ikke have.
Hun er nu lidt mere vågen og begynder at interessere sig for såret, så vi giver hende en lille baby t-shirt omvendt på, der kan dække såret, men den sidder rigtig skidt på hende og falder nemt af.

Natten har budt på masser af søvn fra hendes side, men også lidt patteri på såret. Hun lænede sig vældig op af at skulle have kraven på igen - det er ikke meget søvn jeg har fået. Hertil morgen har Henrik været i Bilka og købe en baby body-stocking. Den sidder meget bedre og kan ikke falde af. Bellis er ikke vild med den, men affinder sig med den. Hun virker meget som sig selv, har været med på en lille morgentur, tisset, fået lidt mad og har endelig drukket lidt vand efter 1½ døgns tørke.
Vi satser på, at hun snart er klar igen.