Hold da op, vi havde vist helt glemt HVOR meget dampbarn Bellis egentlig var efter de 17 uger med drægtighed og hvalpe. Der er godt nok knald på hende igen nu. Det er som om hun tænker, at når der nu ikke er andre hvalpe i huset, så må hun hellere agere hvalp.
I tirsdags startede vi agilitytræningen op igen. Jeg var noget spændt på, hvordan hun ville være. Mon hun havde glemt det, hvor meget kunne hun holde til, ville hun bare fjolle rundt i bar glæde over at være tilbage???
Hun var en stjerne! Det var tydeligt, at hun nød at være tilbage på banen og var 100% koncentreret, meeeen hun holdt ikke hele aftenen, efter lidt over en time var der udsolgt hos den lille tøs - forståeligt nok.
Hun har fået lidt sul tilbage på kroppen, patterne har næsten trukket sig helt tilbage, men hendes pels - den er der ingen af! Vi kalder hende en hollandsk hårløs! Overalt på kroppen er hun helt tyndpelset og flere steder er der bare pletter - det værste er, at hun stadig fælder! SUK!!! Den pels der er tilbage er tør og kedelig, så det er som at klappe en ruhåret hund, når man kæler hende. Men det skal jo nok komme tilbage med tiden.
Milo nyder, at have fået sin legekammerat tilbage, selv om også han synes hun kan blive lidt for meget. Gad vide om han også havde glemt hvem Bøllis var ;)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar