søndag, april 10, 2011

Gåture

Vi har hørt nyt fra både Jacques (Tulipan) og Bella (Viol). De har det begge rigtig godt. Begge hygger med deres nye familier og sover rigtig fint om natten. Bella har sågar sagt til i nat, da hun skulle ud at tisse! Frodo har taget rimelig pænt i mod Bella. Ingen sgu eller skrid, kun en let skulen. De skal nok blive gode venner de to.
Med kun 4 hvalpe tilbage er der unægtelig blevet en anelse mere stille - og dog, for deres favorite leg pt. indvolverer en del gøen! En eller flere kravler ind under tv-bordet og skal derfra holde de andre på afstand. Hold op en larm de kan lave! Derudover har vi været lidt uenige - hvalpene og jeg - om hvor de må være og ikke være, når vi er i haven. Efter lidt for mange ulovlige "UDtrængener", måtte jeg forstærke hegnet to steder i haven. HA! tænkte jeg - NU har jeg styr på jer!!!... Ca. 2 min. efter jeg havde lukket hvalpene ud, befandt Cocio sig IGEN på den forkerte side af hegnet, hvordan det er lykkedes hende at komme derom, er mig en gåde, men det var heldigvis også den eneste gang.
Igår tog vi en hvalp i hver hånd og gik en tur med dem. Det er lidt af en kunst at gå med 4 hvalpe, der ikke er helt enige om retning og tempo, men vi fik faktisk gået en hel pæn tur på nok en 35 min. Ind imellem måtte en eller to bæres lidt - kun Klokkeblomst formåede at gå hele vejen. Sådan en gåtur sender dem godt nok til tælling, når de komme ind igen.
Vi bor lige ved et stort grønt område (strandparken), der gik vi over, og hvalpene snusede og studerede alt i terrænet. Undervejs mødte vi først nogle børn, som gerne ville klappe og kæle og senere 2 store grand danois tæver. Tæverne hilste pænt på alle hvalpene - som så absolut ikke var bange for de store dyr, men hilste pænt igen, Klokkeblomst kvitterede sågar med et kooikerpotedask på snuden af den ene.
I dag er svigermor kommet på besøg. Hun skal bl.a. hjælpe med at holde styr på de små de sidste par dage. Her til aften efter mørkets frembrud gav Svigermor og jeg atter hvalpene snor på og gik en lille tur med dem. Her mødte vi en ny stor hund (muligvis noget bokserblanding eller der omkring) Den hilste de også pænt på - dog uden potedask denne gang. Så nu er der meget stille ovre i kravlegården.










Bassedrengen (Løvetand) slapper meget af - Klokkeblomst hygger i sofaen










En lille klump hvalpe - alle hvalpene inden den første afsked



Bassedreng (Løvetand) og Kenzo (Lupin) midt i ynglingslegen

Ingen kommentarer: