tirsdag, marts 01, 2011

Der sker en masse















Lillepigen (3) og lillemanden (6) ligger i ske - 5 stjæler sig til en tår mælk

Der sker rigtig meget i kassen i øjeblikket. Deres balance er blevet lidt bedre og det er nu muligt for dem, at tage et par skridt før end de vælter ;o) De er blevet mere opmærksomme på hinanden og begyndt at lege en lille smule, dog kun kort tid af gangen, så falder de i søvn igen. Nogen af dem har fået hørelse, men vist ikke alle. Flere af dem er begyndt at øve sig lidt i at gø og knurre. Det lyder rigtig sødt. Vi synes, vi kan ane lidt personlighed hos dem, så det bliver spændende om vi ser rigtigt og om det forbliver sådan.
De er også begyndt at sidde lidt mere og så ligner de jo næsten "rigtige" hundehvalpe.
Her til aften har vi haft besøg af de første hvalpekøbere. Bellis tog det rigtig flot. Hun viste stolt sine hvalpe frem og lod dem blive nusset og holdt - men hun holdt skarpt øje med dem. Undervejs mente hun bestemt, at nu måtte det være hendes tur til at blive nusset og beundret, så hun satte sig godt tilrette. At have hvalpekøbere på besøg er tilsyneladende meget trættende, for hvalpene sov sig næsten alle sammen gennem den efterfølgende vejning.














Typisk kooiker potedask fra Bassedrengen (1) _Bassepigen (2)












ZZZ... 2 og 5 sover i vægtskålen - det er hårdt at have hvalpekøbere på besøg











Lillemanden (6) tager en slapper - Lillepigen (3) bider Bassepigen (2) i næsen


Og så må der leges :-).. de er rigtigt begyndt at udforske deres kræfter :-)


Ingen kommentarer: