tirsdag, januar 25, 2011

Hun lægger sig godt ud

Bellis er nu 6 uger henne og vi tror stadig på den. Hun er, som det fremgår af billederne, begyndt at fylde godt i landskabet. Vi synes det er tidligt, så vi gruer for et kæmpe kuld!
Hun har stadig en voldsom stor appetit. Hun er nu kørt over på hvalpefoder og vi sætter så småt mængden lidt op og deler den ud over 3 gange i stedet for 2. Når vi går tur, går hun lige i hælene på os, indtil hun kan mærke at vi er på vej hjem, så sætter hun farten op. Hvis vi tager i skoven får piben godt nok en anden lyd, her er hun vældig frisk og går rask til hele vejen ;o)
Hjemme er hun meget afslappet og putter sig, så snart hun kan se sit snit til det, altså med mindre der er nogen der går i køkkenet, så står hun der hurtigere, end man kan nå at blinke.
I sidste uge fik hun en dårlig vane med at ville ud ved 4-5 tiden om morgenen. Vi var lidt nervøse for at det skulle stå på frem til fødslen, men det er til alt held stoppet igen.
Vi har været så heldige at få lov at låne en fødekasse af en anden opdrætter. Den henter vi i løbet af ugen, så Bellis kan vænne sig til den og vi kan finde den helt rigtige placering til den.


Ingen kommentarer: