tirsdag, august 25, 2009

Hjernegymnastik

I går aftes var Bellis og jeg på kursus!
DKK havde på et af deres "åbne kurser" inviteret til hjernegymnastik for hunde - det var jo liiiige noget for os!!!
Kurset startede med en præsentation og lidt teori. Bellis var blevet puttet i bilen og sov sødt - hun så lidt morgenhårsagtig ud, da jeg kom for at hente hende.

Så gik vi i gang... og hvad vi dog ikke blev præsenteret for af "aktivitetslegetøj"! Tørrestativer, papkasser, tubemakrel, swissballs, sandkasse, presening og hvad ved jeg. Jo jeg vidste godt, at kun fantasien satte grænser, men hold da op, så langt rakte min fantasi bare SLET ikke...
Vist var der et par kendinge, men kurset var helt klart det hele værd.
Jeg måtte dog trække lidt på smilebåndet, da jeg opdagede, at de havde "hugget" vores aktivitetshjørne idé fra kooikerdagen. Nå, men her fik Bellis jo så prøvet nogle af de "Nina Ottesen" ting, som jeg havde overvejet at købe og gudskelov for det, for den jeg troede liiiige ville være hende og tilmed volde hende bare lidt hjernespind - tja, den viste sig at være aaaaalt for let og faktisk lidt kedelig! GODT vi ikke investerede i den!

Vi sluttede en herlig aften af med at skulle lægge 3 ting ud på græsset hver, som hundene måtte snuse til. Herefter skulle vi gå rundt med hundene, så de kunne snuse til tingene - for "vores hunde får alt for sjældent lov til at snuse til ting fra vores menneskelige verden" - a hva for en tænkte jeg??? Jo, tilsyneladende er der rigtig mange hunde, der ikke må snuse til deres ejeres kuglepenne, indkøbsposer, pyntegenstande eller andre ting. Ja ja, så blev jeg endnu engang bekræftet i, at vores hunde er dejligt priviligerede...

En stor tak til Jeanette Clausen og Lotte Evers for en god og inspirerende aften

Ingen kommentarer: