lørdag, august 15, 2009

Bellis - en tricolour!

Bellis var på udstilling i dag. Det stod ned i stænger og Henrik viste en ny side af sig selv - Udstillingsfreak!!! Han BAR Bellis fra bilen og ind til ringen med et håndklæde om, så hun ikke blev våd. Det var så heldigt, at Bente Lansø havde taget sit telt op og venligt inviterede os til at være i det. Jeg ved ikke, hvad Henrik ville have gjort med Bellis, hvis vi havde skulle vente i regnen.
Nå, men så stoppede regnen netop, som det endelig blev kooikernes tur. Bellis er jo kommet i åbent klasse, så nu er der lidt konkurrence. Hun gjorde det skisme godt i ringen og jeg må indrømme, at jeg sgi stod der ved ringsiden og blev lidt småstolt af min lille pige - hun så jo helt voksen ud, der blandt de andre hunde.
Så var det hendes tur til dommerens kyndige undersøgelse - men det passede ikke damen, der havde besluttet at ham kunne hun ikke lide! Da hun kom inden for en meter af ham, ville hun ikke længere. Da Henrik insisterede vred hun sig ud af udstillingslinen og løb ud til Milo og mig. Vi fik hende ind igen, men det samme gentog sig. Da Henrik hentede hende ind igen denne gang, satte han hende op på bordet. Her vred hun sig en del og gjorde dommers arbejde svært. Så snart hun var nede igen og 1 meter fra dommeren var hun glad og kæk igen.
Men vi kan nu godt forstå hende, for dommeren var en skovl (sorry)! Efter hans mening er Bellis trefarvet! Masser af sorte hår på hele ryggen og det er en fejl hos kooikere, derfor gav han hende kun en 2. præmie. Det er korrekt, at Bellis har LIDT mørke hår på ryggen, men dette er blot mørke hår og ikke sorte - og de er nødvendige for pigment! Ud over det - og at hun mangler ringtræning, så var kritikken nu meget god.

Korrekt størrelse, velskåret hoved, korrekte øre og øreringe, acceptabel hals, korrekt skuldre, udemærket ryglinie, korrekt hale, god pelsstruktur, desværre i 3 farver, kunne trænge til lidt ringtræning, gode bevægelser set fra alle sider.


Bellis var iøvrigt ikke den eneste kooiker, der fik den besked - mere end halvdelen af kooikerne blev dømt trefarvet, så det ser sort ud for vores race! SUK - en dommer uden forstand på kooikere, hvilken spild af tid - og penge...

Nå, men ellers var det en rigtig hyggelig dag med masser af gode hunde venner og hunde snakke.

Ingen kommentarer: