Det har været en RET kedelig uge for hundene. Mor har skulle skrive eksamensopgave! Det var godt nok dejligt, at hun var hjemme mere eller mindre hele dagen og man kunne rigtig putte med hende, meeen hun gad jo ikke noget og man måtte ikke engang hoppe rundt på hendes computer og hjælpe hende med at skrive!!! Suk!
Men i dag, lørdag, skulle der så endelig ske noget! Mor og Bellis skulle mødes med "mødregruppen" i hundeskoven i Hareskoven til en fælles gå-/legetur. MEN!!! Den stakkels udmattede studerende sov over sig og vågnede først 10 min. før, vi skulle være i skoven... Suk! Men hun må jo have trængt til det.
I stedet tog hele familien til Københavnstrup om eftermiddagen. Den har vi glemt under Bellis' socialisering (fyyyyyy!), men bedre sent end aldrig. Vi tog turen fra Nørreport st., ned af Købmagergade til Storkespringvandet på strøget. Bellis syntes, det var RIGTIG spændende sådan at komme til storbyen, det er godt nok noget andet end Istanhøj! Da vi kom til Købmagergade (gågade) var der MANGE mennesker og lille Bellis fik sig vist et mindre kulturchok! Men hun er jo en sej lille en, så hun rystede chokket af sig og logrede videre... Hun var meget interesseret i butikkerne (hun er jo også en pige ;o) ) især en skobutik... men det er jo også slaraffenland for en skofetisch som Bellis.
Et par "byhunde" fik hun hilst på og 3 gange blev vi stoppet undervejs af mennesker, som skulle høre lidt om racen. 1 par kendte kooikeren og overvejede at få en, så de skulle høre lidt mere om racen, en dame havde selv eller kendte en der havde en kooiker - Snuggi og en mand havde aldrig set racen, men måtte bare hilse. Han kendte cavalieren, men syntes ikke, at de sagde ham noget, men de to kooikere her... Fantastiske...
Da vi nåede Storkespringvandet, var Bellis' bæger for nye oplevelser ved at være fyldt, så vi valgte at tage en af de mindre befærdede gader retur til bilen.
Vi var begge overbeviste om, at Bellis ville gå lige i brædderne, når vi kom hjem - men der tog vi fejl. Hun var så absolut ikke træt - måske havde turen alligevel budt på FOR mange indtryk.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar