
Men Bellis var fantastisk god som reklame og blikfang. Hun er i den grad blevet klappet, nusset, holdt og gramset godt på af alle slags mennesker, store og små, med og uden briller, mørke og lyse, tykke og tynde - you name it. Så den del af socialiseringen er i hvert fald på plads. Det er et under, at hun stadig har pels tilbage.
Lørdag og søndag var hendes søster Bianca der også. De to små tøser hyggede sig rigtigt i hinandens selskab. Der blev leget godt, nogen gange med vel meget lyd. Pigerne er meget jævnbyrdige og Biancas mor og jeg vil prøve, om vi kan mødes af og til, så tøsepigerne kan lege lidt.
Bellis far, Taro, var også på messen lørdag og søndag, sammen med familien, som jo er Bellis' opdrættere. Det var hyggeligt at se dem igen og jeg tror også, de glædede sig over at se Bellis - de truede da i hvert fald med at tage hende med hjem. Datteren Anna på 10 år hyggede sig med de to små hvalpe og Bellis nød det i fulde drag. Anna har en god og rolig indflydelse på hunde - de bliver som smør i hendes hænder, se bare billedet herover. Søndag var Bellis "Annas hund", indtil Anna igen måtte vende næsen mod Randers.
Sådan en messe tager hårdt på en lille hvalp og Bellis' batterier måtte da også lades op igen og igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar