
Birgitte var meget positiv efter at have kigget på Codys sæd. Hun mener nok, at det skal lykkes os at få hvalpe denne gang.
Bellis var ikke helt vild med det at blive insemineret, i det hele taget var hun ikke helt vild med at skulle ind i Birgittes konsultation igen.
Cody derimod var rigtig dygtig til at blive tappet og stod fint stille imens. Han var også sød til at "støtte" Bellis, mens hun var på bordet. Hun hylede op igen, da Birgitte satte katetret op i skeden, Cody blev helt ked af det og pev lidt. Så stillede han sig over og kiggede på Bellis og hun ned på ham, som om han ville sige, at han var lige der og nok skulle passe på hende - åh, de var bare så søde.
Bag efter pjattede de lidt sammen. Det er helt ærgerligt, at de ikke skal have deres små hyrdestunder mere, de nød dem sådan.
Nu er der kun tilbage at krydse fingre... igen.